Kom på rundvisning i GreenLab's grønne industripark
I GreenLab er vi stolte af vores grønne industripark, og vil gerne vise den frem til så mange som muligt. Vi har derfor lavet to forskellige besøgstilbud - vores Besøgstjeneste og vores skræddersyet besøg
Besøgstjenesten:
Besøgstjenesten er vores besøgstilbud til små foreninger, firmaer og mindre grupper.
Besøgstjenesten består af lokale ildsjæle som siden 2020 har varetaget alle vores generelle besøg og rundvisninger i parken. En rundvisning med Besøgstjenesten varer cirka 60-90 min og inkluderer en kort præsentation af GreenLab og en rundvisning i parken.
BEMÆRK: Rundvisningen inkluderer ikke besøg hos virksomhederne i industriparken eller dybdegående info om de anvendte teknologier.
Alle rundvisninger foregår på dansk, men Besøgstjenesten kan også tilbyde rundvisninger på engelsk.
Skræddersyet besøg:
Vil du eller din virksomhed gerne have et skræddersyet besøg med rundvisning i parken af en GreenLab repræsentant, en dybdegående præsentation om et specifikt emne, en keynote eller noget helt fjerde, så kan du kontakte vores Research afdeling.
Vi oplever i øjeblikket stor forespørgsel på virksomhedsbesøg og der kan derfor forekomme ventetider.
Læs mere om skræddersyede besøg

